Når man flytter ind er noget af det første man skal gøre, at få lavet navneskilte til dørtelefonen, sin postkasse og til sin dør i opgangen. Det er en stor ting med et nyt hjem, og det er det allerførste folk ser når de besøger dig. Derfor er det vigtigt at det bliver skiftet hurtigt. Sådan her gør du i ejerforeningen Lindebakken.
Nyt navn på Dør-telefonen/port-telefonerne.
Navneskilte i dørtelefonen skal skiftes af vores vicevært. Man skal bruge værktøj og man skal vide hvordan man gør. Derfor er det viceværten, og KUN viceværten der skifter navne på dørtelefonen. Det er ikke tilladt at opklæbe navne selv på dør-telefonerne.
Når du kontakter viceværten skal du skrive til ham hvad der skal stå på navneskiltet, så kopierer han din tekst, så alt er stavet rigtigt. Der kan godt gå op til 2 uger før dit navneskilt er produceret og sat i.
Det gælder for alle dørtelefonerne i ejendommen, også selvom du kan se at der allerede er andre der tilsyneladende selv har påklistret deres navn.
Nyt navn på din postkasse.
Når du åbner postkassen kan du trykke det lille plastik-dæksel ud. Men det kan altså kun gøres mens postkassen er låst op. Du kan selv udskifte det stykke papir der sidder i. Ejerforeningen har ingen holdning til hvordan du udformer teksten i det lille skilt. Men det må IKKE række udenfor det område som den klare plastik-dæksel dækker. Nyt plastik dæksel kan bestilles gennem viceværten, hvis det bliver beskadiget.
Nyt navn på døren ind til din lejlighed.
Du må selv opsætte skilt på din dør ind til din lejlighed. Skiltet skal være udformet udelukkende som de øvrige lejligheder, og kan fx være graverede messingplade, eller lignende dørskilt.
Seneste kommentarer