Husorden
Der henstilles til, at alle der færdes på ejendommen tilhørende ejerforeningen Lindebakken, drager omsorg om bygningen og tager hensyn til de øvrige. Dertil gælder følgende regler, som alle der færdes på ejendommen er forpligtet til at overholde.
Gård, kældre, trappeopgange og fællesarealer skal altid holdes ryddelige.
Affald m.m. må ikke henstilles langs
mure, i opgangene eller på altaner.
Affald henlægges i de dertil indrettede affaldscontainere i gården.
Storskrald skal henlægges i storskraldsrummet i gården.
Hvidevarer og byggeaffald skal den enkelte beboer selv bortskaffe. Skabe m.m. skal være skilt ad, så det fylder mindst muligt.
Det er ikke tilladt at henstille sko, cykler, barnevogne eller andet indbo i trappeopgangene.
Cykler henvises til stativer og cykelkælder. Barne- og klapvogne henvises til henholdsvis cykelkælder og barnevognsrum.
Gården: Borde og bænke, er kun til at sidde ved, og skal efterlades i pæn stand. Duge og hynder m.m. skal medtages efter endt brug.
Gården: Egen grill, havemøbler, legetøj og andet skal medtages når man forlader gården.
Det er ikke tilladt at lænke cykler eller andet til ejerforeningens gelændere og nedløbsrør m.m. Har man brug
for ekstra sikkerhed til sin cykel, henvises til cykelkælder
Det er tilladt for mindre børn at spille bold, men kun på gårdens græsareal, og ikke op af bygninger.
Leg i gården skal ske med hensyn til de øvrige beboere.
Støjende adfærd og leg, er ikke tilladt i gården efter kl 20:00
Buske og træer må ikke beskæres eller beskadiges.
Det er forbudt for både børn og voksne at forrette deres nødtørft i gården.
Parkering og færdsel af alle former for motoriserede køretøjer i gården er IKKE tilladt. Undtaget er el-cykler
Al parkering i og omkring portåbningen er forbudt, det gælder også cykler, løbehjul mv. Der skal være fri passage
for brandvæsen og renovation.
Altaner: Kun små julelys der kan ses, men ikke oplyser, er tilladt på altanerne, og kun såfremt de ikke blænder, blinker eller på anden måde er generende. Øvrige lamper må kun benyttes når man opholder sig på altanen, og må ikke installeres permanent.
Altaner: Det er tilladt at montere altankasser på altanerne.
Det påfalder den enkelte beboer at drage omsorg for, at der ikke er nedfaldsfare fra altanerne.
Altaner: Altaner skal holdes ryddelig og præsentable, og være fri for skrald. Altanerne må ikke bruges til opmagasinering.
Altaner: Det er ikke tilladt at give facaden, herunder altanerne et afvigende udseende ved fx at opsætte vindsejl, markiser, væglamper eller andet.
Ophold på altanerne skal altid foregå dæmpet, og med hensyn til de øvrige beboere.
Det ikke er tilladt at opsætte vindharper o. lign. og at man skal sikre at der ikke kommer unødig støj fra presenninger
eller andet løsøre, som er til opbevaring på altanen, eller i gården.
Henkastning og udlægning af madrester på udvendige arealer og i vindueskarme, altaner, herunder fodring af dyr, er strengt forbudt. Ligesom det ikke er tilladt at opbevare eller henstille mad, eller affald på altanerne.
Skiltning/reklamering på ejendommens områder, tag, facade, døre og vinduer må ikke finde sted uden ejerforeningens
skriftlige samtykke.
Det er ikke tilladt at give ejerlejlighederne et afvigende udseende udefra
Det er kun mod skriftlig tilladelse
tilladt at holde kæledyr.
Husdyrstilladelsen skal indhentes
via administrator for det enkelte
dyr, dog kræver det ikke tilladelse
for nogle hobbydyr som f.eks. akvariefisk. Opdræt af foderdyr kræver særlig tilladelse. Tilladelsen er betinget af, at man overholder gældende
regler for dyr i ejerforeningen.
Kæledyr må kun transporteres op og ned ad hovedtrappen, hund og kat skal holdes i snor.
Kæledyr er IKKE tilladt på fællesarealerne, herunder gården.
Husdyr på altanerne må kun ske
under opsyn, gælder også mindre dyr som kaniner og lign.
Musik og anden form for underholdning må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere.
Musik skal spilles for lukkede vinduer. Det er ikke tilladt at spille musik i gården eller fra altanerne.
Evt. afholdelse af fest, skal informeres til medboere i opgangen ved opslag. Ved fest, skal man vise hensyn til sine naboer og musik må kun foregå dæmpet efter kl 00:00.
Brug af værktøj skal ske under hensyntagen til de øvrige beboere og må kun benyttes i tidsrummet
7.00 — 20.00 i hverdage og 9.00 — 20.00 i weekender, og for lukkede vinduer mod gården. Det gælder også vaskemaskiner og tørretumblere
Udvidelse eller ændring af el/varmeinstallationer skal godkendes af ejerforeningen inden udførelse.
Myndighedernes tilladelse til gennembrydning af konstruktioner skal indhentes af ejeren før udførelse og forevises ejerforeningen
Byggeprojekter over 50.000 kr. skal godkendes af ejerforeningen inden udførelse.
Større byggeprojekter skal indeholde tidsplaner inkl. dagbod for væsentlige tidsoverskridelser.
Portlågen til gården, gadedøre samt døre til køkkentrapper skal altid være låst. Det er ikke tilladt at gøre skade på døre eller portlåge ved blokering af deres lukkefunktion.
Beboerne skal udvise forsigtighed
ved ikke at lukke fremmede ind.
Nøgler: Det er ikke tilladt at videregive sine nøgler til ejendommen til tredjepart, herunder madleverandører, postbude og håndværker. Herom skal i stedet søges om en leverandørnøgle eller håndværkernøgle
Nøgler: beboere og ejere, har pligt til at meddele tab af nøgler til ejerforeningens låsefirma, så nøglen kan udelukkes. Evt. genfundne nøgler kan genaktiveres.
Nøgler: Af sikkerhedsgrunde fornys nøglernes koder en gang om året. Hvilket betyder at alle nøgler skal sættes i det såkaldte ”hotspot”. Datoen
meldes ud mindst 14 dage før.
Senest 30 dage efter indflytning skal ejer/lejer underskrive kvittering for nøglerne hos www.SIKRET.dk
Det er forbudt at udlægge nøgler til ejerforeningen i nøglebokse, uden en skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Tilladelsen gives kun til beboere med
et helt særligt behov.
Udlejning af ejerlejlighederne samt erhverv skal jf. vedtægterne forhåndsgodkendes af ejerforeningens
bestyrelse. Enhver udlejning skal godkendes på forhånd, hver gang der skiftes lejer.
I øvrigt må beboerne holde sig til de bestemmelser efterretteligt som nu, og til enhver tid må træffes for opretholdelse af god ro og orden i
ejendommen.
Opdateret af bestyrelsen:
Vedtægter for ejerforeningen Lindebakken
Tryk på downloadikonet for at hente vedtægterne